Projekt udvidelse af Smidstrup Hallen

Formål

Smidstrup Hallen er fundamentet i lokalområdets sammenhold. Vi drømmer derfor om at gøre vores hal til et endnu bedre sted for vores lokale borgere og bygge bro mellem de forskellige fællesskaber i byen, så alle føler sig inkluderet.

Derfor har vi det seneste år arbejdet intens på planer for en udvidelse af vores hal med forbedrede muligheder, så vi alle fremadrettet kan samles under ét tag. Læs mere om projektet og hvordan du kan bidrage til udvidelsen i denne flyer.

Hvad dækker den over?

Vores drøm er at skabe et centrum for aktiviteter på tværs af borgere i Smidstrup-Skærup skoledistrikt. Planen er derfor en udvidelse af hallen på cirka 500 m2, hvoraf cirka 300 m2 skal danne rammerne for den nye multisal. Derudover er det tiltænkt, at motionscenteret skal flyttes op fra kælderen, hvilket også vil skabe mere plads til opbevaring i kælderen.

Budget

Vi forventer at projektet vil ende i en samlet udgift på cirka 6,5 mio. kr. ekskl. moms. Med afsæt i nedenstående budget håber vi at kunne realisere vores store drøm om at skabe et fælles samlingspunkt for hele Smidstrup-Skærup skoledistrikt i løbet af 2025/2026.

Postering

Indtægt

Udgifter

Etableringsomkostninger

 

Kr. 6.500.000

Egenbetaling sparet op i Smidstrup-Skærup IF og Smidstrup Hallen

Kr. 750.000

 

Forventet ved fundraising

Kr. 2.000.000

 

Forventet ved indsamling og frivilligt arbejde

Kr. 750.000

 

Tilskud fra Vejle Kommune

Kr. 3.000.000

 

I alt

Kr. 6.500.000

 

Sådan giver du et bidrag som privat

Ønsker du at give et bidrag som privat til udvidelsen af Smidstrup Hallen, så skal det ske via DGI’s Gavefond, som er godkendt af skattemyndighederne. Husk, at indbetalinger op til 19.000 kr. er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Hvis du ønsker det, kan DGI indberette beløbet til skattemyndighederne, således at fradraget automatisk kommer med på din selvangivelse.

Trin 1:

Scan QR-koden eller besøg www.gaveindsamling.dgi.dk

Trin 2:

Vælg projektet ‘Tilbygning af Smidstrup Hallen - Smidstrup Skærup IF” på listen. Vælg herefter at du ønsker at give et bidrag som privat.

Trin 3:

Udfyld de forskellige felter og noter det beløb du ønsker at bidrage med. Godkend vilkårene for at gå videre til betaling. Der kan betales med kort eller MobilePay.

Giv dit bidrag her

Indsamling for erhverv

Ønsker din virksomhed at give et finansielt eller anden type bidrag til vores projekt om udvidelse af Smidstrup Hallen, så er det op til jer at vælge om I ønsker et platinium, guld, sølv eller bronze-bidrag. Kontakt enten Peter Schelde på pschelde@yahoo.com / tlf. 6176 4020 eller Niels Hansen på info@3tf.dk / tlf. 4093 2010 for mere info om projektet.

Læs meget mere om projektet her

Udvalget

Otto Skak
Otto Skak Næstformand
Jørgen Jørgensen
Jørgen Jørgensen Instruktør/ Formand for Smidstrup Hallens bestyrelse
Peter Schelde
Peter Schelde Udvalgsformand
Troels Johansen
Troels Johansen Træner/Udvalgsmedlem
Anders Vadstrup
Anders Vadstrup Udvalgsmedlem
Niels Hansen
Niels Hansen Udvalgsmedlem